Laurits er endnu en gymnast fra TeamGym Aarhus, som jeg har hjulpet.
Han er ikke kommet til skade ved gymnastik, men har brugt sine evner til at tage et hop på waveboard og lave en dobbeltsalto – men landede desværre så hårdt på vandet, at han fik meget ondt i anklen.
Efter en tur på skadestuen med røntgenbillede blev fraktur udelukket, og hans træner henviste derfor til mig.

Da jeg ser Laurits fire dage senere, ankommer han på krykker og kan slet ikke støtte på foden. Og efter få tests af anklen, hvor Laurits næsten hænger oppe under loftet pga smerte, er min mavefornemmelse slet ikke god.
Jeg får fat i en overlæge på sygehuset der er venlig at konferere historien og røntgenbillederne med mig, og han afviser min første mistanke om skade på membranen mellem underbensknoglerne (syndesmoseruptur, til fagnørderne), og anbefaler at vi opstarter genoptræning når smerterne tillader det.

Men jeg har stadig ikke ro i maven….
Jeg spørger derfor min dygtige kollega, atlasathletics.dk til råds, og han anbefaler en CT-scanning. Jeg får fat i en venlig vagtlæge, der får scannet Laurits på en helligdag. Da også denne undersøgelse udelukker fraktur, sætter jeg gang i behandling og genoptræning.

Lige indtil Laurits tre dage senere bliver kontaktet fra sygehuset og oplyst at der desværre alligevel var et brud at se på scanningen…

Så – nu er foden pakket godt ind i en støvle, og vi venter liiige nogle uger med genoptræning af anklen. Imens knokler Laurits på med okklusionstræning for at bevare mest mulig muskelmasse i benet, mens det er i støvle.
På CT-scanningsbilledet kan man se at bruddet sidder i vækstzonen og er det man kalder Salter Harris type 3 (se figur). Derfor var det ekstra vigtigt at det blev opdaget, da dårlig opheling af denne type fraktur kan risikere at påvirke væksten.

Laurits har været mega sej igennem hele forløbet, og har lavet al den træning han kunne, mens han havde støvlen på.